• Skip to content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer

FusionsNYT

Nyt fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

  • Værktøjer
  • Dokumenter
  • Organisation
  • Tværgående projekter
    • Ny fælles strategi
    • Fælles kvalitetssystem
    • Digitaliseringsstrategi
    • Digitalisering af kvalitetssystem
    • It-konsolidering
    • UCL Blanketter (SDBF)
    • ESDH
    • Informationssikkerhed og GDPR

Ny digitaliseringsstrategi ligger klar

26/11/2018

Ny strategi sætter frem mod 2022 retning for en omfattende digital transformation af UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Målet er bedre uddannelser og administration samt et stærkere brand udadtil.

Den teknologiske og digitale udvikling ændrer jobindhold og kompetencekrav på alle dele af arbejdsmarkedet. Den udvikling skal vi som uddannelsesinstitution været på forkant med, så vi kan levere dimittender, der besidder stærke digitale kompetencer og teknologiforståelse.

Derfor har en arbejdsgruppe siden fusionen arbejdet hårdt på at formuleret en digitaliseringsstrategi for perioden 2018-2022. Målet er som altid at sikre, at vi også i fremtiden bidrager til vækst og velfærdsudvikling på arbejdsmarkedet og i civilsamfundet.

Opkvalificering af digitale kompetencer

Direktør Steffen Svendsen har siddet med i den styregruppe, der har sat retning på processen med at nå frem til de digitale målsætninger og indsatser. Han er glad for resultatet, og ser frem til at kaste sig over arbejdet med at føre strategien ud i livet.

– Forudsætningen for at dette ambitiøses projekt kan lykkes er, at vi opkvalificerer vores undervisere og omlægger vores uddannelser – og det vil der blive taget fat på i de næste tre år, fortæller Steffen Svendsen.

Underviserne på tværs af UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskoles uddannelser kan derfor se frem til en bred palette af tilbud inden for digital kompetenceudvikling.

Fortsat digitalisering af arbejdsgange

En overordnet målsætning for digitaliseringen af det administrative arbejde er den stærkest mulige understøttelse af de faglige miljøer. Her bliver der fokus på brugerinvolvering i udviklingsarbejdet og en høj grad af datasikkerhed.

– På det administrative område er UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole godt i gang med på den digitale omstilling, men digitaliseringsstrategien skal sikre, at vi intensiverer arbejdet med at udvikle nye og snilde løsninger for brugerne og gode arbejdsgange for de mange administrative medarbejdere, udtaler Steffen Svendsen.

De afledte gevinster skal her være mere professionel, effektiv og sammenhængende administration, samt en stærkere markedsposition og en bedre forretning gennem glade dimittender og aftagere.

Du kan downloade den fulde digitaliseringsstrategi og læse mere om arbejdet med strategien, forankring og organisering her på fusionsnyt.dk.

Læs mere

Tilmeld dig undervisning i det nye ESDH-system

SDBF/Medarbejdersystemet er lagt sammen og har fået nyt navn

Får jeg mine dokumenter med i det nye ESDH?

Én fælles læringsplatform på UCL

UCLshoppen er i luften

Primary Sidebar

Om fusionsnyt.dk

Her på siden holder vi dig opdateret om den nye institution UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Footer

Dokumenter
Organisation

Nyheder om UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.